Klubtræning i Aulum onsdag d. 2. april AFLYST pga. for våd bane ! ...

Træningsudvalget har vurderet at Aulumbanen vil være for våd til at kunne lave sektionstræning på onsdag. Der kommer information vedrørende erstatningsdag her på siden ! Start af klubtræning for 2-hjulet mini og maxi kørere bliver således i Uhre torsdag d. 10. april.
Mødetid og instruktion kl.17:00

Så er det endelig så småt blevet forår, og det er tid til at vi går i gang med klub træningen. I år er det blevet sådan, at vi har banen for os selv, så vi ikke bliver forstyrret af mx`er, fra andre klubber. Det har også været til stor forvirring for os trænere, at vi har stoppet mange kører og begyndt at fortælle en masse, hvorefter vedkommende har sagt, at de var fra en anden klub.

Den første gang starter vi rolig ud, med at se hinanden lidt an, og mange har også købt ny mx’er, som måske ikke lige er stillet præcis ind endnu. Det vil Jacob Stræde og jeg (Lars Kjær) være behjælpelig med, derefter er det ellers i gang med at få nogle timer på cyklen ind i kroppen.
Jacob og jeg er ikke i tvivl om, at I har startet jeres træning den 1. januar, som man gør klogest i hvis man vil have noget ud af sæsonen fra første heat. Hvis ikke, er det ikke for sent endnu.

Løb 2 til 3 gang i ugen, tag i svømmehallen, cykel nogle lange og tempofyldte ture, ellers bliver du nummer to og ned efter med 110 % sikkerhed. Husk nummer 2 er den første der har tabt.

Med sportslig hilsen
Jacob & Lars.

Den. 29-03-08

..Tilbage