Kom og prøv motocross med sidevogn 31. okt

Vil du prøve sidevognsmotocross?
Lørdag den 31. oktober inviterer Herning Motocross dig til at prøve kræfter med Motocross på tre hjul, eller nærmere betegnet sidevognsmotocross.
Herning Motocross og erfarne sidevognskørere står klar til at tage imod dig med crossmaskiner, tøj, hjelm og alt andet, du behøver for at komme ud og køre. Du skal kort sagt bare møde op til en fornøjelig dag, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med sidevognssporten.
Du kan selv bestemme om du vil køre med en erfaren chauffør og dermed stå i sidevognen, eller om du gerne selv vil agere chauffør og i stedet have en erfaren sidevognsmand ved din side. Du kan selvfølgelig også prøve begge dele, men uanset hvad, så kan du bare møde op præcis som du er. Der er ingen krav om erfaring, alder eller køn – alle kan være med.
Hvis du allerede har prøvet kræfter med 2- eller 4-hjulet motocross eller lignende, så er du selvfølgelig meget velkommen til at medbringe dit eget udstyr, og stadigvæk få en tur på en sidevognscrosser.
Det er lørdag den 31. oktober fra klokken 9.00 til kl. 17.00, og stedet er Uhrebanen, Uhrevej nr. 78, 7470 Karup

Den. 30-10-15

..Tilbage