Generalforsamling torsdag 11.02.2016 kl 19 i det nye klubhus i Uhre

Vi kan egentlig godt lide, at generalforsamlingen afholdes umiddelbart før klubfesten, men det er træls for mange børnefamilier, da man ikke kan forvente at mindre børn kan beskæftige sig selv eller være stille i 2 timer.
Derfor adskiller vi tingene igen.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
5. Fremlæggelse af budget
6. Fastsættelse af kontingent
7. Indkomne forslag
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer (vælges for 2 år) og 1 suppleant (vælges for 1 år)
9. Valg af 1 revisor (vælges for 1 år)
10. Eventuelt

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Christian, Dennis, Flemming og Tove.
Vi er alle villige til genvalg, men er meget i tvivl, om vi er de rigtige personer på posterne.
Vi synes, at vi fortjener ros for at være gode til at få store projekter gennemført, vi er gode til at arbejde meget, men vi må også erkende, at vi ikke har den gennemslagskraft, som man kan ønske sig i en dynamisk forening.
Så vi vil bede jer overveje, hvordan vi forbedrer Herning Motocross.
Hvilke personligheder/typer/kvalifikationer skal vi have i bestyrelsen,
hvilken adfærd trænger til at blive ændret,
og hvilke nye aktiviteter vil I gerne have ?
Lone Rasmussen: Genopstiller ikke som suppleant

Der er indkommet 2 forslag til behandling:
Bestyrelsen ønsker en vedtægtsændring, således at kontingentet fremover fastsættes af bestyrelsen, og ikke af generalforsamlingen.
Karsten Sølvsten ønsker lige vilkår for solo og quad vedr brug af baner og medlemskab / arbejdsdage.

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Med venlig hilsen
Christian, Dennis, Flemming, Jesper, Lone, Martin, Michael og Tove

Den. 11-02-16

..Tilbage