DM Quad 08.09.2007

Lørdag 08. september afholder HEMS årets sidste afdeling i DM Quad 2007. Det bliver et rigtig spændende race, hvor ingen af podiepladserne er sikre, før løbet er afsluttet.
Vi har fået en del henvendelser vedr. banevalg for Quad-minierne (klasse 2 og 3), og har besluttet at de skal køre på 80’er-banen. Beslutningen er truffet på den mest demokratiske måde : Kørerne i klasse 2 og 3 er simpelthen blevet spurgt, hvilken bane de foretrækker. Vi fik ikke kontakt med alle, men med tilstrækkelig mange til at udfaldet ikke kunne ændres, uanset hvad de resterende svarede. Banen bliver gjort bredere til dagen, og vi arbejder på en løsning så alle kan starte i samme række.
Der bliver mulighed for tilmelding fredag aften kl 20-21.

Har DU ikke lyst til at blive opgraderet fra pit-sild til flagpost?
De fleste af HEMS’ solokørere er til DM eller JM/FM, så vi tager med kyshånd mod frivillige. (Forplejningen er god; der er både rundstykker, frokost og kage).
Flagposter har 1. parket til at se løbet, og vi rokerer mellem heat’ene, så du får set banen fra flere vinkler. Det er sjovest at være 2-3 personer om en post, så man max står der ½ dag. Du kan skrive dig på under Tilmelding eller ringe til Tove på 6126 4232.
Præmieoverrækkelsen bliver dobbelt, idet DMU overrækker præmier for det samlede resultat i klasse 2 (DMU Cup), klasse 3 (DM), klasse 4 (DMU Cup) og klasse 6 (DM).
Efter præmieoverrækkelsen afholdes kørermøde, hvor alle har mulighed for at komme til orde vedr. årets gang og ønsker for 2008.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Den. 01-09-07

..Tilbage