Nyheder

Herning Motocross er Årets Klub i DMU

På Danmarks Motor Unions repræsentantskabsmøde i weekenden havde vi den store fornøjelse at blive kåret som Årets klub 2 gange: I Motocross og i hele DMU.
De 4 sportskommissioner vælger hver en klub, som hædres med et indgraveret sølvfad, og af de 4 klubber vælger hovedbestyrelsen 1, som hædres med en check på 5.000 kr.

På facebook ligger et klip med det meste af Asgers tale ved overrækkelsen af motocross-fadet, og som I kan høre, er det en hæder, der tilfalder hele klubben, da den gives for en samlet bedømmelse af alt det, der er opnået gennem flere år, hvor vi har optimeret på alle områder – og ikke mindst for 25 års samarbejde med Lars Green omkring Supercross.

De 5.000 kr skal selvfølgelig bruges til noget, vi alle kan have glæde af; det kunne f.eks være flere bord-bænkesæt, starten på en legeplads, basketball-kurve . . .
Hvis du har en god ide, så send en mail til formand@hems-cross.dk.

TAK til alle i Herning Motocross for en fantastisk indsats og TAK til DMU for påskønnelsen

Den. 05-03-19 af Tove Øllgård

Tilbage