Nyheder
Klubtræning og rejsegilde lørdag 7. juni

For 2 år siden byggede Per elementerne til et nyt tællerhus, i efteråret satte Per og Torben soklen, og nu vil vi rigtig gerne have huset rejst. Vi har brug for 4 arbejdsomme folk til at bygge; så skulle det gerne kunne gøres på en dag, siger Per.
Når vi nu er i gang, vil vi gerne have shinet lidt mere op : Samaritterhuset trænger til maling, og der skal sættes plader for de 2 store vinduer i klubhuset, som er gået i stykker.
Vandingsanlægget fungerer ikke endnu; dyser skal skiftes og der er et hul som skal proppes.
Når vi er færdige, tænder vi grillen og inviterer vores mænd, koner, kærester og børn til rejsegilde.
For at kunne disponere om vi skal slagte en kalv, gris eller høne, vil vi gerne have tilmelding :
www.hems-cross.dk/index.php?page=signup&id=442
Med venlig hilsen
Bestyrelsen