Nyheder

Træningslejren i Uhre 3.-5. april 2015

Påsken står for døren, og så er det endelig tid til træningslejr !
Trænerne og Herning Motocross vil gøre alt hvad vi kan, for at I får en god oplevelse med intensiv træning og godt samvær, og vi glæder os til en lærerig cross-lejr i strålende forårsvejr.
Vi har bestilt solskin og tørvejr, men grill-vejr tør vi ikke love endnu.

Der er 74 deltagere på træningslejren i år og 6 trænere: Nicolai M Hansen, Simon Wulff, Lars Kjær, Claus Menne, Karsten Mols og Brian Thomsen.
Al træning foregår på Uhrebanen, hvor vi har både maxi-, mini- og microbane til rådighed.

Tilmelding i klubhuset fredag kl 7-8.30.
Instruktion kl 9.
Holdinddeling og tidsplan får I fredag ved instruktionen.

Fredag aften fortæller trænerne om indstilling af dæmpere, vedligehold og justering af maskiner m.m.
Lørdag aften er der mulighed for fællesspisning. Tilmelding senest fredag i klubhuset.
Efter spisning viser vi crossfilmen ”The World is our playground” af Stefan Broxgaard.

Cafeteriet er åbent alle dage; I er selvfølgelig også velkomne til at medbringe mad.
Man må gerne spise medbragt mad i klubhuset, som er åbent stort set døgnet rundt.

Vi har en rimelig god el-forsyning, men systemet bliver overbelastet, hvis alle tænder mange apparater på samme tid. Sikringerne kan skiftes, men vi vil gerne opfordre til forbrug med omtanke.
Det nye klubhusbyggeri er gået i gang, hvilket går lidt ud over parkeringsmulighederne i indre ryttergård. Men der jo masser af plads på den anden side af vaskehallen 

Der er fælles opvarmning hver morgen, så løbeskoene skal også pakkes i cross-tasken.

For de, som ikke har betalt, kan denne konto benyttes:
Reg.nr.: 5959
Konto nr 1123472
Skriv venligst ’navn + træningslejr’ i meddelelsesfeltet.
Eller tag kontanter med til tilmeldingen fredag.

Vi glæder os til at se jer.
Hvis I har spørgsmål, så ring eller SMS endelig 

Med venlig hilsen

Tove Øllgård
Herning Motocross
tlf 6126 4232
formand@hems-cross.dk

Den. 30-03-15 af Tove Øllgård

Tilbage