Nyheder

DM Quad

Sidste afd. i QUAD DM 2007, som blev kørt på Uhrebanen, var en rigtig god dag både for kørerne og for alle de frivillige hjælpere.
Det blæste godt nok en halv pelikan, men regnen holdt sig væk, hvilket var det vigtigste. Især for kørerne som frygtede en gentagelse af situationen i Vordingborg, hvor de var blevet sendt hjem efter 1. heat p.gr af massiv regn.
Kørerne fra HEMS leverede meget flotte præstationer og tog godt for sig af medaljerne!
I dagens resultat var der 1. pladser til Nicky Sylvestersen i klasse 5 og Rasmus Ørnholdt Nielsen i klasse 6; 2. pladser til Erik Vestergård Kristensen i klasse 2 og Bjørn Danielsen i klasse 4; 3. pladser til John Danielsen i klasse 4 og Ivan Sylvestersen i klasse 5.
Efterfølgende overrakte Peter Vestergård fra DMU præmierne for årets samlede resultat. I Quad afvikles DM i klasse 3 (100 cc) og i klasse 6 (450 cc). Her var der laurbærkrans og guldmedalje til Rasmus Ørnholdt Nielsen i klasse 6, som har kørt en meget overbevisende sæson med 8 heatsejre ud af 9 mulige. Selv om forspringet til nærmeste konkurrent i disse 8 heat har været mellem 30 og 73 sekunder, var intet afgjort før sidste heat var kørt, idet han skule have minimum 6 point for at beholde førstepladsen.
I klasse 2 (100 cc) og klasse 4 (250 cc) afvikles DMU Cup. Her var der i klasse 4 laurbærkrans og guldmedalje til Bjørn Danielsen, blomster og bronzemedalje til Tom Søe.
I klasse 1 (50 cc) og klasse 5 (450 cc) køres pokalløb; derfor kårer DMU ikke en samlet vinder. Vi syntes, de skulle føle suset på podiepladserne, så der var købt champagne til dem alligevel. Klasse 5 blev vundet af Nicky Sylvestersen med Ivan Sylvestersen på 3. pladsen.
Stort TILLYKKE til alle!
Tusind tak til alle hjælperne, som har gjort en stor indsats både med forberedelser og under stævnet. Det er dejligt, at alle møder med smil på læben og gør deres bedste for at dagen skal blive helt suveræn.
Hold øje med galleriet; der kommer billeder.


Den. 15-09-07 af Admin

Tilbage