Nyheder

Rigtig godt nytår - og lidt info om 2017

Vi håber, I alle er kommet godt ind i 2017 og glæder jer til endnu et fantastisk år med motocross.

I bestyrelsen har vi allerede en del planer klar, som vi håber, I vil være med til at føre ud i livet.

05.01.2017 Værkstedsaften hos AH Racing
14.01.2017 Klubfest hos Bowl N Fun i Skive
02-04.02.2017 Supercross i Boxen
09.02.2017 Generalforsamling i Uhre
02.03.2017 Værkstedsaften hos AH Racing
04.03.2017 Uhrebanen åbner – hvis vejret er godt og banen er farbar
14-16.04.2017 DMU Træningslejr
22.04.2017 Landsdækkende DMU Race Day / Åbent Hus
22.04.2017 DMU Kids Cup træning
23.04.2017 DMU Kids Cup løb
Uge 30 Veteran Games
xx.xx.2017 DM Quad Finale
07.10.2017 AH-Racing MX Cup Finale

Vi har søgt om at blive ATK-klub, et nyt initiativ som DMU sætter i gang. ATK står for Aldersrelateret Trænings Koncept, og indebærer en forøget opmærksomhed på klubtræningen.
DMU og HeMs vil i fællesskab lave en samarbejdsaftale, hvor målsætninger for trænere, bestyrelse og faciliteter fastsættes med henblik på at skabe et sjovt og udfordrende træningsmiljø for både bredde og elite.
Vi har opstartsmøde 4. januar; nærmere info kommer derefter.

Klubtrænere i 2017 er Nicolai M Hansen, Karsten Mols, Martin Høj og Brian Thomsen med Mads Haslund og Niklas Sølvsten som hjælpere.
Mads og Niklas starter på klubtræneruddannelsen næste weekend.
Lars Kjær holder fri i 2017; vi glæder os til at møde ham som smilende kører på Uhrebanen.

Et andet positivt tiltag fra DMU er klubmedlemskabsportalen, som gerne skulle vise sig at være en administrativ lettelse for både medlemmer og klubkasserere.
Kontingentet betales nu på DMU’s hjemmeside via det lille link, der er markeret med rødt under dit login: fs.dmusport.dk/log-ind.
Vi håber, beskrivelserne er logiske. Hvis du synes, de er forvirrende, vil vi gerne have besked (helst på formand@hems-cross.dk).

Der er kommer ganske få indsigelser mod oversigten over arbejdsdage, hvilket vi tolker som en generel forståelse for og anerkendelse af, at det er et acceptabelt princip.

På bestyrelsesmødet 4. jan 2017 behandler vi de mails, der er kommet, og umiddelbart herefter vil opkrævninger for skyldige arbejdsdage blive sendt ud.
Alle, som er i restance, er nu markeret i DMU medlemssystemet, således at det ikke er muligt at købe licens i 2017, før gælden er betalt.

Vi ses til klubfesten lørdag den 14. januar. Husk tilmelding senest 7. januar.

Med venlig hilsen
Dennis, Flemming, Jesper, Malene, Martin, Michael og Tove

Den. 01-01-17 af Tove Øllgård

Tilbage