Ekstraordinær generalforsamling 19.03.2020 kl. 19

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Klubhuset torsdag d. 19.03.2020 kl. 19

Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling:
1. Valg af bestyrelsesmedlemmer (vælges for 2 år) og 1 bestyrelsessuppleant (vælges for 1 år)
2. Valg af 1 revisor (vælges for 1 år)
3. Eventuelt

Ad 1:
Tove Øllgård og Camilla Haslund genopstiller til bestyrelsen
Tue Lassen og Helle Tronborg stiller op til bestyrelsen
Karsten Mols vil gerne fortsætte som suppleant
Dennis Hansen og Jesper Lyngsøe stiller op som suppleant
Rasmus Jensen vil gerne fortsætte som kørerrepræsentant
Lynge Clausen, Jesper Kristiansen, Dennis Hansen, Michael Holm og Lars-Peter Østergaard udtræder af bestyrelsen

Ad 2:
Der er pt ikke opstillet nogen kandidater til posten som revisor

Ad 3:
Her kan alt diskuteres

På den ordinære generalforsamling var det muligt at presse et par stykker til at gå ind i bestyrelsen, men det er lidt ærgerligt at hutle sig igennem med nogen, som egentlig helst vil være fri, når vi tror på, at der findes andre med entusiasme og masser af energi til at gå ind i det spændende arbejde, der er i gang.
Vi vil gerne gøre strukturen mere flad og inddrage flere medlemmer i den daglige drift af klubben. Der har i lang tid ligget for store byrder på for få folk, og dette vil vi gerne ændre ved at oprette forskellige selvstyrende udvalg, inddrage medlemmers kompetencer og interesser – og holde fokus på at det skal være sjovt for os alle sammen – kort sagt – vi vil gerne blive endnu bedre til at løfte i flok.

I opstartsfasen kommer bestyrelsen på arbejde, men derefter skulle vi gerne kunne nøjes med 1 bestyrelsesmøde i kvartalet.

Disse udvalg er allerede etableret eller i gang med at blive etableret:
Aktivets udvalg : Karsten Mols og Michael Holm
Udenoms arealer udvalg : Mads Haslund og Mathias Monefeldt
Bane udvalg : Benny Nielsen og Thomas Laursen
Hold DM udvalg : Lars Kjær
Vandingsanlæg udvalg : Søren Isager og Keld Monefeldt
Klubmaskiner udvalg : Jesper Kristiansen
Tidtagning : Rikke Eiskjær og Tove Øllgård
Stævneledelse : Chris Ankerstjerne, Kurt Oxbøll og Tove Øllgård
PR udvalg : God ide
Træningsleder udvalg : Ja, hurtigst muligt så vi undgår lukkedage
Anders Bækgaard tilbyder sin hjælp til praktisk arbejde i udvalgene.
Bjarne tilbyder sin hjælp til trænerne.

Vi vil i starten af sæsonen indkalde til kørermøde en lørdag og fremadrettet gøre det ca. hver 6. uge. Dette er påtænkt for at give kørerne mulighed for at komme med forslag og feedback, gode råd og andet til bestyrelsen.

Uddrag af vedtægterne:
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller efter forslag fra mindst 20 procent af foreningens medlemmer.
Der indkaldes ved brev eller mail og på foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden med de punkter, som ønskes behandlet.

§ 7. Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
2 bestyrelsesmedlemmer

§ 8. Bestyrelsens arbejde
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, som har mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper og udvalg efter behov. Disse underudvalg har ikke besluttende myndighed, men refererer til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv på første møde efter generalforsamlingen.

Vi håber at se rigtig mange torsdag 19.03 kl 19, så vi får en god bestyrelse og rigtig mange input til, hvad vi skal arbejde med i 2020.

Med venlig hilsen
Camilla, Dennis, Jesper, Karsten, Lars-Peter, Lynge, Michael, Rasmus og Tove

Den. 05-03-20

..Tilbage