Vi er næsten klar til DM Quad og Sidevogn på lørdag

Det var miraklernes dag på Uhrebanen i søndags.
En ihærdig flok voksne og børn med godt humør og stor arbejdsvilje fik slået græs, luget fliser, bekæmpet vildtvoksende planter og ryddet op, så vi gik lige fra *forsømt* til *velholdt*
Vi mangler bare lige nogle flere hjælpere . . .

Til hvert løb har vi brug for min. 11 flagposter, stævneleder, tidtager, starter, teknisk kontrol osv; 20 personer er absolut minimum.

Vi mangler stadig 10 hjælpere til lørdag, og vi vil gerne have 2 til at hjælpe med banemarkering, eltavler m.m. fredag kl 16-20
Og vi mangler næsten alle til Kids Cup søndag 5. sept.

Vil DU ikke godt se, om du kan finde plads i kalenderen ?

Camilla samler trådene, så giv venligst besked på kasser@hems-cross.dk eller SMS på 2856 6598

Lidt bonusinfo:
Vi har fået 10.000 kr fra Genstartspuljen i Herning Kommune til et arrangement for alle klubbens frivillige. Har du en god ide til, hvordan vi skal bruge dem ?
Klubfesten afholdes 13. nov på vores yndlingssted: Bowl-N-Fun i Skive.
Vi er i forhandling om at overtage lidt mere jord på nabomatriklen, som kan anvendes til parkering og/eller baneudvidelse.
Vi er ved at optimere på tidtageranlægget, så der fremover kan blive vist resultater under alle træninger og på storskærm i klubhuset.
Vi har udstyr liggende til Eye-track på hop 9, 10 og 11, som skal sættes op, når vi får tid.
Alt er godt, vi er vokset fra 150 medlemmer i 2020 til 180 medlemmer lige nu, og vi har masser af gode ideer.

Vi afholder kursus i Teknisk Kontrol 23. sept kl 18. Tilmelding til Tove på formand@hems-cross.dk eller SMS 6126 4232.

Med venlig hilsen
Herning Motocross

Den. 17-08-21

..Tilbage