Nyheder

Invitation til klubfest

Hej Herning motocross folk, med alt hvad dertil hører.

Bowl-N-Fun – Skive
Lørdag den 13. november 2021 kl 18
Pris 150 kr pr unge (3-14 år) og 200 kr pr voksen (15+)

Så er tiden kommet, hvor vi alle skal fejre klubbens kørere og hjælpere efter et dejligt år ude på banerne med mange træninger, forskellige løb og 6 afdelinger af klubmesterskabet.

Vi er lykkelige over, at vi endelig har så meget kontrol over corona-smitterisikoen, at vi må mødes alle sammen indendørs, så vi har igen lejet bowlingbaner og bestilt mad hos Bowl´n Fun i Skive.

I Herning Motocross er der plads til alle, uanset om man er hyggekører og kun vil træne, eller man går all-in på konkurrencer og satser på at vinde verdensmesterskabet engang. Men vi kan alligevel ikke lade være med at prale lidt, så vi laver nok pralelisten med alle de fine resultater, der er opnået i løbet af 2021.
Vi har bl.a. 11 dygtige micro-kørere, som har kørt Kids Cup rundt om i hele landet. De kom på podiet ved sidste afd på Mors, hvor de kørte en samlet 2. plads hjem til Herning Motocross.
Vi hædrer også ’Årets hjælper’, ’Årets kører’ og ’Årets fidus’.

Alle sponsorgaver er mere end velkomne til vores amerikanske lotteri. (Kaffe, vin, chokolade, slik, olie, gavekort, sjove indslag, tilbehør til cross, juletræer, værktøj, spil, tøj . . .)
Vi tager imod alt og det går til et rigtig godt formål.

Hvordan sikrer du dig så en plads til dette fantastiske arrangement?
Send sms til Tove på 6126 4232, eller
gå ind under Begivenhed på facebook eller
send en mail til formand@hems-cross.dk
Fortæl hvor mange børn og voksne I kommer.
Senest 06.11.

Med venlig hilsen og på gensyn den 13. november.

Bestyrelsen: Camilla, Dennis, Helle, Jørgen, Karsten, Line, Tue og Tove

Den. 10-10-21 af Tove Øllgård

Tilbage