B DM på Uhrebanen søndag 9. maj

Vi glæder os rigtig meget til at afholde DM B på søndag, og med forsamlingstilladelse på 75 personer bliver det en festlig dag, hvor ingen klasser skal deles op.
Vi åbner porten lørdag kl. 12.
Tilmelding i klubhuset søndag kl 7-8.20. Indgang gennem hoveddøren, udgang gennem terrassedøren.
Det er muligt at købe strøm, pris 100 kr. pr døgn.

Parkering sker klassevis iht. anviste zoner. Se vedhæftede kort. Vi vil bede jer parkere hensynsfuldt, så der er plads til alle. Hvis vi kommer til at mangle plads, anviser coronavagterne, hvilke fortelte der skal fjernes, og hvilke biler der skal flyttes uden for porten.

Der må medbringes 1 hjælper pr. kører i MX1 og MX2, og 2 hjælpere pr. kører i B 65, B 85, Pige og Junior 125.

Cafeteriet er åbent for take-away; der er borde og bænke udenfor; man må ikke spise / gøre ophold indendørs.

Negativ coronatest er ikke et krav, men vi sætter stor pris på, at I blive testet i ugen op til løbet.
Pas godt på jer selv og hinanden: Hold afstand, vask hænder og nys i ærmet. Og bliv hjemme, hvis du er sløj.

Vi ses til en solskinsdag med masser af godt ræs.

Den. 05-05-21

..Tilbage