INFO TIL SUPERCROSS-HJÆLPERE 2022

Hej alle I fantastiske HeMs-hjælpere til Supercross 2022 i Multiarena Boxen i Herning

Vi glæder os til et par hektiske dage med cross i verdensklasse, og håber I også er helt oppe på tæerne og parat til at yde Jeres sædvanlige gode indsats, som er en vigtig del af det store arrangement.
Vi skal både have det rart med hinanden, og gøre vores bedste for at det bliver en helt særlig god oplevelse for både kørere og publikum.

Der vil sikkert være mange af jer, som stadig vil være forsigtige med nærkontakt, gerne vil bære mundbind og holde afstand. Det respekterer vi 100%, og der vil være både håndsprit, mundbind og handsker til rådighed for jer i HeMs-rummet og raceoffice.

Husk at medbringe en skovl både fredag og lørdag !

MØDETIDER:
Torsdag 03-02 kl. 18.00
Fredag 04-02 kl. 17.00
Lørdag 05-02 kl. 17.00

OBS: Torsdag kl.18.00 bedes alle, der har mulighed for det, hjælpe med Rockwoolbats og div. klargøring.

MØDESTED:
Brug Parkering Syd, indkørsel fra Kaj Zartowsvej.
Pladsen foran bagdøren er indhegnet, og I skal forbi portvagten, som sidder i et lille hvidt skur.
Han har en liste over alle medhjælpere. Hvis der skulle opstå problemer, kan I ringe til Poul Erik på 2011 2921 eller Tove på 6126 4232.

Så snart I kommer ind, skal I henvende jer i Race Office, som er på højre side lige ved trappen. Her får I armbånd og trøjer.

Vi er ca. 100 medhjælpere, som skal have armbånd og trøjer, finde os til rette, ordne de sidste detaljer, banen skal gøres klar efter at der er blevet trænet, og vi skal være klar til
intern instruktion fredag kl. 19.00 og lørdag kl. 18.00,
så I bedes, så vidt muligt, komme kl. 17.00

VI SES

Med venlig hilsen
Herning Motocross

Den. 02-02-22

..Tilbage